|








| | Bremdals
historie er en fortælling om, hvordan tiden og udviklingen både kan gå
langsomt og hurtigt på samme tid. Det er fortællingen om den grimme ælling,
der blev til en smuk svane.
Det er også et billede på Danmarkshistorien, og hvordan Danmark udviklede sig
gennem det 20. århundrede.
På denne hjemmeside kan du læse brudstykker af historien om, hvorledes
Bremdal blev til, og hvordan Bremdal udviklede sig. Det er en udvikling fra mark,
til fritidsliv med badestrand og sommerhuse til en blanding af nybyggere og
slum, dernæst til et velplejet villakvarter, med en videreudvikling til i dag
hvor Bremdal er en moderne forstad med offentlige institutioner, små grønne
områder, stisystemer og skulpturer.
Dette vil blive præsenteret gennem en række historier, og illustreret med
billeder fra dengang. For at se billederne i stort format skal du
"klikke" på dem. Blot skal du vide, at det kan tage lidt tid før du
får dem frem på skærmen. Tilbage
til toppen |